Indbydelse Tunø sejlerlejr 2011

Tag på sejlerlejr - det er stærkt vanedannende

NB: Bemærk  at indbydelsen endnu ikke er opdateret - den nye indbydelse er på vej

Så er tiden inde til årets store sejleroplevelse - og i år fejrer vi oven i købet 30 års jubileeum!

Alle optimister og juniorsejlere fra sejlklubberne i Århus, Egå, Kaløvig og Solbjerg inviteres hermed til at deltage i sommerens sjoveste, mest spændende og lærerige sejlerlejr på Tunø.

 

Lidt om lejren:

Lejren henvender sig til både nye og erfarne sejlere og tilbyder spændende oplevelser og udfordringer til alle. Det handler om at blive bedre til at sejle og lave øvelser der gør dig bedre til at håndtere din båd. Måske skal du prøve en ny jolletype eller surfe lidt ved aftenstide. Eller hvad med en tur rundt om Tunø? Det drejer sig simpelthen om at bruge en uge af sommerferien på at være sammen og have det sjovt med at prøve en masse spændende ting til søs, som der ikke er mulighed for i hverdagen hjemme i klubben.

 

Du skal have din mor og/eller far med, eller have en aftale med nogle andre forældre om, at de passer på dig.

 

Optimistjoller og storjoller

De fleste sejler optimistjoller på Tunølejren. I bliver opdelt i grupper der er sammensat af sejlere der nogenlunde har samme sejlerfaring og –niveau.

 

Vi opfordrer storjollesejlerne til at deltage. Vi håber vi kan få ligeså mange Zoom, 29’ere, Feva’er, 405’ere og Europajoller på vandet som sidste år.

I år forsøger vi at samle så mange Lazerjoller på lejren som muligt. Formålet er at give børnene mulighed for at sejle sammen og de voksne mulighed for at prøve jollesejlads.

 

Ny sejler

Er du ny sejler er det alle tiders mulighed for at få mange timer på vandet og få mange nye kammerater. Du skal kunne lægge til en bro og have rimeligt styr på ror og skøde – ellers er der ingen krav. Det kan de fleste nye på det tidspunkt.

 

Tidspunkt

Tunølejren finder sted på (ikke overraskende) Tunø i dagene fra søndag den 31. juli kl. 13.00 til fredag den 5. august sidst på eftermiddagen.

 

Lejren starter søndag kl. 13:00 med et orienterende fællesmøde. Efterfølgende inddeles sejlerne i hold mens de voksne henter grej, køkken, pakker joller ud og gør lejren klar.

 

De fleste deltagere ankommer med færgen kl. 11.00 søndag formiddag, men nogen vælger at komme lørdag, mens andre sejler selv. Vi må bruge teltpladsen på havnen allerede fra lørdag.

 

Fredag den 5. august er lejrens sidste dag. sejlerne er på vandet indtil ca. 13.00. Efter frokost bruger vi eftermiddagen til at pakke lejren sammen. Færgen afgår kl. 20.00 mod Hov.

 

Husk egen madpakke til første dag - søndag til middag, ligesom I selv må sørge for forplejning fredag aften (der kan dog smøres madpakker i forbindelse med frokosten).

 

Forældre, søskende, og øvrige gæster

Tunølejren er baseret på, at der er forældre med, eller at der er aftaler med andre forældre om en ’plejeordning’. Sejlerens ikke-sejlende søskende er velkomne til at deltage i Tunølejren.

 

Da Tunølejren er en ’vi-hjælper-alle-til-lejr’, forpligter alle sig til at deltage i de praktiske opgaver der er forbundet med at afvikle lejren (se under ’praktiske opgaver’)

 

Transport

De enkelte sejlklubber koordinerer transport af joller og grej med færgen til Tunø. Husk at mærke alt dit grej.

 

Husk at spørge i din klub om hvordan/hvornår jollerne skal pakkes og transporteres til Hov. Det er dit eget ansvar at få pakket din jolle. Har du ikke selv mulighed så lav en aftale med nogle andre forældre.

 

Personlig transport til Tunø er deltagernes eget ansvar. Husk at bestille færgebilletter i god tid. Deltagerbetaling dækker kun klubbernes trailere.

 

Praktiske opgaver

Alle, der ikke deltager som aktive sejlere, skal deltage i de mangfoldige praktiske opgaver, der er nødvendige for at afvikle Tunølejren. Det drejer sig om hjælp i køkkenteltet, i slæbestedet, på vandet og i forbindelse med afviklingen af de sjove aktiviteter på land. Det sidste er en vigtig tradition på lejren.

 

Ved ankomst melder alle sig på de forskellige vagtlister, der vil blive slået op på madteltet!

 

Vi starter med opbygning af lejren lørdag, hvor det store fællestelt ankommer med færgen kl. 11.00. Der er brug for stærke kvinder og snedige mænd til rejsning af fællesteltet.

 

Fredag den 5. august, hvor lejren slutter, forventes det at ALLE (både børn og voksne) i fællesskab rydder lejren i tidsrummet efter frokost – som tidligere nævnt afgår færgen mod Hov kl. 20.00.

 

Tilmelding

Tunølejren har plads til max. 200 deltagere i alt, og tilmelding foregår efter ’først-til-mølle-princippet’. Tilmeldingsfristen er forlænget til torsdag den 23. juni 2011 - der er stadig ledige pladser.

 

Du tilmelder dig lejren ved at følge linket fra tilmeldingssiden.